Disse vine skal du nyde til din fisk

Vin

Der er mange ting at tage højde for, når du skal vælge den rette vin. Maden dertil er selvfølgelig det primære, og hvis du skal spise fisk, vil du selvfølgelig skulle kigge efter de rigtige hvidvine. Denne artikel vil give dig et indblik i, hvordan du vælger den rigtige vin, og du vil få et par gode eksempler på, hvad du kan overveje.

Hvis du gerne vil imponere dine gæster – eller måske bare dig selv – når du laver mad, skal du naturligvis også sørge for at finde den rigtige vin, som giver et samlet helhedsindtryk. Men det er ikke altid så nemt at finde den oplagte vin, som man skulle tro, og det er nemt at vælge noget forkert, hvis man ikke kender lidt til sagerne.
Faktisk kan det betyde rigtig meget for en menu, at vinen passer dertil. Hvis vinen er for kraftig, kan det neutralisere maden, og det præcis samme kan være tilfældet omvendt. Derfor skal man selvfølgelig sætte sig ind i tingene eller spørge eksperter til råds, hvis man gerne vil have en god sammensætning.
Der er stor forskel på fisk, og hvor kraftige de er i smagen. Spiser du eksempelvis hvide fisk, smager de ikke af så meget, og så vil det være en god idé at finde en vin, som heller ikke fylder for meget. Det er særligt vigtigt, hvis fisken skal koges eller dampes, for så smager den oftest endnu mindre kraftigt. Riesling eller lignende vine vil ofte være et godt bud til disse fisk, fordi det giver en god harmoni, så man kan smage lidt af det hele. Generelt er Riesling en vin, som passer ideelt til mange fiskeretter.
Skal du spise skaldyr, vil du skulle kigge efter noget lidt andet. Her er det eksempelvis oplagt at vælge en form for champagne, fordi dens syre passer rigtig godt til fx rejer eller hummere. Man kender typisk champagnen som en sur vin, og derfor er den oplagt til disse relativt lette retter.
Vælger du en federe fisk, som eksempelvis laks, vil du skulle kigge efter en lidt kraftigere hvidvin. Det kan fx være en Chardonnay, som rigtig mange foretrækker til netop laks.

Rødhvid er en mulighed

Selvom det oftest er mest oplagt med hvidvin til fiskeretter, så er det faktisk også en mulighed at drikke rødvin til. Det gælder særligt, hvis du har en forkærlighed for rødvin, for der er faktisk en række af de røde druer, som går rigtig fint til en god omgang fisk. Det er vigtigt, at du ikke vælger en alt for kraftig rødvin, da det vil fylde for meget og tage oplevelsen ud af fisken. Kig i stedet efter en frisk vin, som gerne må serveres en smule koldere, end du er vant til med din rødvin. Det er særligt oplagt at vælge den røde, hvis du planlægger at servere fisk som dit hovedmåltid.

Brug resterne af din hvidvin

Hvis du ikke har drukket hele flasken, kan du med fordel gemme resterne til senere. Typisk skal en hvidvin drikkes senest få dage efter åbning, men hvis du bruger den i en ret, kan den sagtens holde sig op mod en uge. Det kan eksempelvis være oplagt at bruge vinen til at dampe fisk eller skaldyr.
Hvis du ønsker at drikke en flaske hvidvin over flere dage, skal du være omhyggelig med, hvordan du opbevarer den. Det kan være en fordel at bruge en mindre flaske, da vinen her vil holde sig bedre og smage friskere i de efterfølgende dage.

Skriv et svar